Risikofaktorer og kønsforskel i marginalisering blandt unge på arbejdsmarkedet

Nyt ph.d.studie på vej i foca-regi. Mette Jørgine Kirkeby , Cand.scient.san.publ., har netop modtaget støtte fra regions Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond, således at hun nu går i gang med de indledende studier.

 

Baggrund & formål

Meget tyder på, at helbredsproblemer og sundhedsadfærd i barndom og ungdom følger unge ind i voksenlivet og dermed er med til at grundlægge folkesundheden i kommende generationer af voksne. De fleste unge i Danmark har det godt og er raske i medicinsk forstand. Men der er samtidig store grupper, som lider under mange symptomer, såsom ondt i ryggen, hovedpine, eksem, lettere psykiske lidelser, astma og følger efter ulykker. Samtidig markerer danske unge sig med et fald i generelt selvvurderet helbred iht. opgørelser fra EU – en negativ udvikling som ikke genfindes i samme omfang i de øvrige EU lande. Desuden har mange børn og unge dårlig kondition, ringe spise- og motionsvaner, mange ryger, drikker og brug af lægemidler.

En god etablering på arbejdsmarkedet har på længere sigt betydning for helbredet. Imidlertid er mellem 10-20 % af en ungdomsårgang i fare for at blive marginaliseret i forhold til arbejdsmarkedet, idet de ikke opnår en kompetencegivende uddannelse. For de unge der er på arbejdsmarkedet kan der iagttages en stigning i såvel antallet af unge der har sygefravær fra deres arbejde, samt i antallet af unge der førtidspensioneres. Der hersker stor usikkerhed om årsagerne til denne udvikling, og der er behov for årsagsafklarende studier.

Der er mange ubesvarede spørgsmål: Man ved ikke, hvilke mekanismer der ligger bag, når det gælder udviklingen af den sociale ulighed i helbred fra ungdom til voksenliv. Samt hvad der ligger bag faldet i helbredsstatus og øget lægemiddelforbrug blandt unge – skyldes det en stigning i somatisk sygdom, er det et udtryk for øget sårbarhed, eller noget helt tredje? Det er tilsvarende uvist, hvad det er for faktorer der driver den tilsvarende negative udvikling i udstødning og marginalisering, og den tilsyneladende høje proportion af dette, der begrundes med helbredsproblemer.
 

Formål

Projektet identificerer faktorer, der påvirker henholdsvis unge kvinder og mænds marginalisering og udstødning fra uddannelse og arbejde, primært målt på sygefravær, med fokus på forskellige aspekter af helbred og medicinforbrug, sociale forhold, livsstil og arbejde.

Forskningsspørgsmål:

• Risikofaktorer for marginalisering af unge med fokus på opvækst, socialøkonomiske faktorer, helbred og livsstil.
   
• Tidlige arbejdserfaringer i såvel fritidsjob som læreplads’ betydning for marginalisering på arbejdsmarkedet.
   
• Betydningen af helbred og unges medicinforbrug for marginalisering på arbejdsmarkedet.